Microsoft Dynamics C5 2014

MicrosoftDynamicsC5.png

Microsoft har præsenteret den seneste udgave af Microsoft Dynamics C5 2014. Den nye version bliver frigivet i oktober 2013.

Den nye Dynamics C5 2014 er bygget på samme teknologi, som benyttes af Dynamics NAV 2013 R2 - Microsofts store internationale økonomiløsning.

Det har givet Dynamics C5 2014 en tiltrængt teknologiforbedring, som vi alle har ventet på.

Dynamics C5 2014 leveres i et standardmiljø uden mulighed for tilretninger og henvender sig til virksomheder med 1-3 brugere. Denne version af Dynamics C5 er primært rettet mod nye kunder. Priser og licensmodeller bliver præsenteret af Microsoft i løbet af september måned.

Hvilken betydning får den nye Dynamics C5 2014 for din virksomhed:

  • Du benytter allerede Dynamics C5 i dag:

    Microsoft vedligeholder Dynamics C5 2012 frem til december 2018. I løbet af det kommende år, vil der blive lanceret et konverteringsværktøj, således at der bliver mulighed for opgradering til Dynamics NAV.

    Hos Lyngsøe Edb vil vi ligeledes fortsætte med at vedligeholde Dynamics C5 2012 samt ældre C5-versioner - også efter december 2018.

    Det betyder, at du stille og roligt kan planlægge den rigtige fremtidsløsning for din virksomhed.

  • Du har et aktivt opdateringsabonnement:

    Det er vigtigt, at du beholder dit opdateringsabonnement. Dels giver det dig mulighed for at benytte de løbende forbedringer og opdateringer, som Microsoft frigiver frem til december 2018.

    På sigt betyder opdateringsabonnementet også, at din Dynamics C5 udgør en værdi, som kan modregnes ved køb af en Dynamics NAV, såfremt du vælger denne løsning.

  • Du har IKKE et aktivt opdateringsabonnement:

    Du bør overveje en gentegning af opdateringsabonnementet. Med et aktivt opdaterings-abonnement, kan du være sikker på, at du kan benytte din Dynamics C5 frem til december 2018.

    Overvejer du på et tidspunkt at skifte til Dynamics NAV, vil et opdateringsabonnement på Dynamics C5 bevirke, at værdien af din Dynamics C5 kan modregnes i købet af en Dynamics NAV-licens.

    På den måde kan opdateringsabonnementet være en fornuftig investering.

  • Microsoft Dynamics NAV 2013 R2:

    NAV2013_logo.JPG

    Hos Lyngsøe Edb A/S har vi brugt en del af foråret på at certificere os som Dynamics NAV 2013 konsulenter og udviklere. Det betyder, at vi på sigt, er klar til at føre dig videre til en Dynamics NAV 2013-løsning.

Den nye Dynamics C5 2014, vil uden tvivl give en del spørgsmål. Som altid, er du velkommen til at kontakte os, for en snak om din C5-løsning og hvilke valg der vil være mest fordelagtige for dig og din virksomhed.

I løbet af oktober/november måned, vil vi sammen med C5 Partnergruppen afholde en række gratis seminarer over hele landet. På disse seminarer, vil vi prøve at redegøre for forskellene mellem Dynamics C5 2012, Dynamics C5 2014 og Dynamics NAV 2013 R2. Nærmere info vil blive offentliggjort senere.

Lyngsøe EDB A/S © 2014